“Den danske nationale identitet og nationalisme opstod for mig at se først i forbindelse med danske grundlov i 1849 og den første slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Jeg blev udråbt til landsforræder, da jeg i sin tid kaldte konflikten for en borgerkrig, for i dansk mytologi er den nemlig blevet til en krig mellem mægtige Tyskland og heroiske Danmark. “
Citat: Professor ved CBS, Uffe Østergaard i interview til Information, 22. marts 2013.
Læs hele interviewet om danskhed her
Det virker absurd, at Uffe Østergaard er blevet kaldet landsforræder, for at kalde den første slesvigske krig, aka Treårskrigen (1848-1850) for en borgerkrig. På min byvandring om 1864, hvor den første slesvigske krig også behandles, læser jeg hver gang op af et brev fra Olaf Rye til sin kone, hvor han selv kaldte krigen for en borgerkrig:
“Intet er skrækkeligere end en sådan borgerkrig, hvor man ved hvert skridt møder en broder.”
Vil du have et hurtigt overblik over Treårskrigen og 1864 – så tjek denne app ud, lavet som et supplement til byvandringen, men fungerer fint alene.
Var krigen i 1864 en borgerkrig?
Det er ikke normalt at anse krigen i 1864 for en borgerkrig, da konflikten mellem Det Tyske Forbund og Danmark var meget mere formel, men jeg vil mene at også Den Anden Slesvigske krig – krigen i 1864, reelt var en borgerkrig for mange familier og i selve området, Slesvig-Holsten. Problemet var at konflikten fra den første slesvigske krig aldrig blev løst, og befolkningerne i fyrstendømmerne stadig var splittede om forholdet mellem dansk og tysk kultur.
Det Danmark vi kender i dag som et homogent monokulturelt land, blev født ud af en konstruktion, som blev kaldt helstaten og som var en multikulturel konstruktion, der indtil 1814 også bestod af Norge.
Tysk kultur var dominerende i det sydslesvigske område og Holsten, samt Lauenborg. Fyrstendømmerne udgjorde i alt ca. 40 % af Danmarks befolkning omkring 1864, så den tyske kultur var en væsentlig del af den danske og konflikten mellem dansk og tysk splittede området og familier i hele landet.
Fødslen af det Danmark vi kender i dag var blodig og det har givet mange smertefulde oplevelser, som stadig i dag kan give voldsomme følelser. Måske er det disse følelser, som Uffe Østergaard har fået at mærke, da han kom med sine ellers helt igennem historisk holdbare mening om at konflikten 1848-1850 var en borgerkrig.
Læs mere om konflikten i 1864 i denne artikel.
Har du fået lyst til at kalde mig en landsforræder, eller har du fået lyst til at vide mere og møde personer fra krigene så mød op til den næste byvandring om 1864.
Det foregår på Københavns ældst bevarede kirkegårde – Garnisons – og Holmens kirkegårde.
Læs mere om byvandringen her.