På Københavns ældste aktive kirkegårde – Holmens og Garnisons kirkegårde – findes der dramatiske spor fra krigen i 1864. Der er massegrave, generaler, menige og politikerne. Alle spillede de en rolle i traumet, der stadig spøger i den danske selvforståelse, da Danmark gik fra et multikulturelt samfund til et monokulturelt lilleput nation med indestængt selvtilfredshed.
Kom med og hør om den krig, der fylder så meget i den danske bevidsthed og mød skæbner fra de turbulente år i danmarkshistorien. Trods det dystre tema er det en smuk tur på et par meget særprægede kirkegårde.
Mød op ved indgangen til Garnisons kirkegård ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 11:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Holmens kirkegård.