Min lille guidebog: “På tur i reformationens København”, udgivet på Frydenlund i forbindelse med Lutheråret 2017, har fået flere gode anmeldelser. Også et lidt overraskende sted – nemlig på Folkeskolen.dk, hvor man mener den kan bruges af elever til selv at gå på opdagelse i København. Det glæder mig meget – læs omtalen her: Folkeskolen.dk
Det har betydet at Frydenlund har medtaget bogen i sit undervisningskatalog og som en god nyhed til mange skoler, er den ny også udkommet som E-bog. Mange skoler foretrækker digitale materialer, især i udskolingen som bogen nok vil henvende sig til.
Danes Worldwide er undervisning for danske skolebørn udstationeret rundt omkring i verden. Danes Worldwide spurgte om jeg kunne være ekspert om Chr. d. 4. og fortælle lidt om Rosenborg og Runde Tårn i København. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det foregik i vinterferien, så et par af mine egne drenge var med som flinke elever.
Du kan se resultatet her:
En sommerhilsen fra Korfu og lidt tanker om byvandring.
Lige vendt hjem fra den græske ø, Korfu, vil jeg vende et par tanker omkring de skjulte historier. Hvis du er på ferie eller skal det i løbet af sommeren, kan det være jeg kan inspirere dig til at få endnu mere ud af ferien.
En lille fiskerby gemte på dramatiske historier.
Hele familien (og vi er en større flok med fire børn og en fætter med som hjælp) drog afsted til den helt specielle græske ø, Korfu, for at holde ferie. Vi havde valgt et afsides sted, en lille fiskerby ved navn Kassiopi, som skulle være meget afslappende. Det var den også, men for en historienørd som mig var der også en enkelt attraktion, jeg glædede mig til: en byzantinsk borg. Borgen var også mægtig fin, men ret svær at komme til. Ikke handicapvenligt. Og selvom der var skudt jeg ved ikke hvor mange millioner euro i at få den gjort nogenlunde tilgængelig (det var helt fint, da man først var kommet op til den), så var der intet information om bygningstidspunkt, betydning, historie osv. Den slags som vi tager for givet i Danmark. Det var voldsomt irriterende. Wikipedia kan dog altid hjælpe.
Lidt snak med de lokale om byens historie (på et god blanding af engelsk, tysk og græsk – så jeg ligger ikke hovedet på blokken om detaljer) kastede lys over byens historie. Ikke bare borgen havde været central, men byen havde engang i antikken været hovedbyen på Korfu, og hvor lokale konge havde boet. Under den Peloponnesiske krig (431-404 f.v.t.) spillede byen og farvandet ud for en central rolle. Krigen som det athenske demokrati tabte og det spartanske oligarki vandt. En historie der er værd at tænke over i disse tider, hvor demokrati og frihed flere steder i verden er under pres.
Kirke gemmer på et Zeustempel
Den lokale kirke viste sig også at gemme på en god historie. Før kristendommen blev eneste lovlige religion i romerriget, lå der her et tempel for den øverste af de gamle græske guder; Zeus. Det var der heller ikke skiltet med, men på en af trappetrinene var der en inskription, hvor man kunne læse navnet Demeter – gudinde for korn og frugtbarhed og kone til Zeus.
Indskrift med Demeto S S Lo
Det har været en almindelig skik at jævne andres tempel med jorden og bygge kirker ovenpå. Det samme er sket i Danmark. Så under eller lige ved gamle danske kirker har der sandsynligvis været helligsteder for de gamle guder.
Kejser Nero holdt også sommerferie her
Lige ved siden af kirken lå en temmelig trist legeplads. Her havde arkæologer været i gang og havde fundet rester af en romersk pragtvilla. Her havde selveste kejser Nero holdt sommerferie en gang, da Korfu havde været under det romerske imperium. Det var der heller ingen info om, men igen var det lokale og kop kaffe, der kunne få fortalt den historie. De fundene ting var taget ind til hovedbyen på museum. de fineste ting var røget til nationalmuseet i Athen. Her i udkantskorfu var der kun en tom plads tilbage.
Opsøg de skjulte historier!
Så der kan gemme sig mange gode historier, som ikke umiddelbart er til at se. Og det er jo i bund og grund det mine byvandringer går ud på. Trods jeg holdt ferie fik jeg da også i min snørklede hjerne skruet mindst to byvandringer sammen til den lille græske by. Jeg gav ideen videre til en lokal guideservice, som arrangerede ture ud af byen, men de mente det var lige skandinavisk nok. Der skulle helst ikke være for meget hjerneaktivitet – for så kedede folk sig, men gerne noget spiseligt og drikkevarer med. Det kunne vi jo så hver især tænke over.
God ferie og hvis du har brug for lidt aktivitet – både for hjerne og fødder – så hold øje med de åbne byvandringer. Der kommer nye datoer og nye byvandringer til hele tiden.
I foråret udkom bogen: “111 steder i København som du skal se.” af Jan Gralle og Vibe Skytte fra forlaget Frydenlund.
Bogen indeholder 111 steder i København som man ikke finder i de sædvanlige københavnerguider og nu er den lige udkommet i en engelsk version. Det er godt nyt for især Østerbro, som er rigt repræsenteret i bogen med 11 vigtige steder.
Stederne er et virvar af bemærkelsesværdige steder som Tårnlegepladsen i Fælledparken, Bjørn Nørgaards genmodificerede figurer på Langelinie til biografen i Parken og det lille ismejeri i Olufsgade.
www.østerbrobyvandring.dk (det er mig) blev bedt om at beskrive to af byvandringerne og stederne som her er vigtige. Det blev til en fremhævelse af den eneste bastion på den østre vold, der stadig står; Pycklers Bastion i Østre Anlæg – læs mere om den byvandring, der finder sted her.
Holmens og Garnisons kirkegårde blev også fremhævet som fantastiske steder med en gennemgang af De Slesvigske Krige – hvor flere hundreder af faldne soldater har fundet hvile på disse to Københavnske kirkegårde. Læs mere om den byvandring.
Den danske version af bogen er allerede inde i andet oplag. Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå med den engelske version.
Den engelske version af 111 steder du skal se i København
I dag fejrer vi at den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik d. 7. Danmarks Riges Grundlov. Det var en lov, som havde haft et langt tilløb. Allerede tilbage i Napoleonskrigenes dage, hvor Danmark mistede Norge til Sverige, satte den danske prins Christian Frederik sig i spidsen for en norsk uafhængighedsbevægelse, som endte med en fri forfatning vedtaget d. 17. maj 1814. Denne dato opfattes i dag som Norges uafhængighedsdag. Prinsen blev oven i købet udnævnt til konge af Norge, men måtte gå af da Norge skulle ind under den svenske konge i følge aftalen med de allierede.
Rigsrådet i Norge vedtager den norske forfatning
Da den danske konge Frederik d. 6. døde uden en søn til at overtage tronen, blev Christian Frederik kronet som Christian d. 8. og forventningerne til en fri forfatning til danskerne var store. Det blev dog ikke til noget, men da Christian d. 8. døde d. 20. januar 1848 lå der et testamente som kunne bruges til en fri forfatning. Sønnen Frederik d. 7. afgav sin enevælde og grundloven blev skabt. Selvom grundloven blev til under stor indflydelse fra de nye lysende politiske skikkelser D. G. Monrad og Orla Lehmann, har den danske grundlov meget stor lighed med den norske forfatning.
Det danske rigsråd vedtager den danske grundlov
Selvom der blev indført valgret, var det forbeholdt en udvalgt elite. Det krævede en vis indtægt og man skulle være mand. Det var først i 1915 at kvinderne fik valgret, hvilket vi fejrer jubilæumsår for i år. Tjenestefolk fik også stemmeret ved den lejlighed.
Folk på overførselsindkomst fik dog først valgret så sent som i 1961.
Flere politikere vil i dag gerne justere grundloven, men til forskel fra tidligere ser politikerne loven som irriterende og forsøger at udfordrer grænserne for grundloven. Det er der bekymring over – læs mere hos TV2 nyhederne
Grundloven blev til i en borgerkrig
Grundloven og enevældets afgang kastede Danmark ud i en borgerkrig. Holstenske og Slesvigske kræfter satte et oprør i gang. Tre dage efter kongen havde opgivet enevældet blev fæstningen i Rendsborg besat af oprørere, der ville have en selvstændig forfatning – eller indgå i det nye demokratiske tyske forbund, som Holsten allerede var medlem af.
Den danske hær angreb oprørene og det tyske forbund reagerede og så det som et overgreb på deres medlemmer og preussiske styrker kom til hjælp. Preusserne var overmodige og angreb de danske stillinger ved Dybbøl, men blev slået tilbage d. 5. juni 1848. Selvom den danske grundlov var færdigbehandlet i foråret 1849, ventede man til årsdagen for dette slag – d. 5. juni 1849 – med at underskrive den, fordi man anså datoen for særligt lykkebringende.
Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848
I 1864 blussede konflikten op igen og denne gang kom Dybbøl til at betyde alt andet end lykkebringende. Det blev navnet for et nederlag, der kom til at forme Danmark geografisk og åndeligt. Datoen d. 18. april ville sidenhen være forbundet med Dybbøl, og ikke d. 5. juni.
Så er beskrivelsen af den nye tur om 2. Verdenskrig endelig klar. Det er allerede på søndag d. 29. maj kl. 11 – ca. 13:30 man kan opleve den her tur som en af de første. Det er en jomfrutur, så derfor er afslutningstiden en ca. tid.
Der er utrolig mange spændende, tankevækkende og triste historier her på Østerbro, når fokus rettes ind på besættelsestiden. Jeg er faktisk blevet meget overrasket over de ting, der er kommet frem i researchens ulideligt klare lys. Det har f.eks. været overraskende hvor massivt den nazistiske tilstedeværelse har været i form af det danske NSDAP og hovedkontorer for Waffen-SS.
Rosenvænget 30-32 var hvervekontor for Waffen-SS regimenterne Nordland og Frikorps Danmark, samt partikontor for det danske DNSAP.
Ligeså overrasket har jeg været over hvor meget modstandsfolk har færdes i området. For ikke at tale om de jødiske familiers tilstedeværelse, hvoraf ikke alle nåede væk til Sverige, da den tyske besættelsesmagt begyndte at indhente dem til deportation til KZ-lejre. Tanken om at alle disse skæbner har gået op og ned af hinanden på det her lille geografiske område er tankevækkende.
2. Pinsedag kan man tage ungerne med på en omgang aktiv historieundervisning i de skønne grønne områder på Østerbro (Holmens kirkegård og Østre Anlæg), som i dag er så fredelige. I 1659 var området ikke specielt fredeligt. Det var nok et af de farligste steder at befinde sig i Danmark. Det var ingenmandslandet mellem Vartov Skanse på det nuværende Trianglen og Københavns vold som i dag er offentlig park kendt som Østre Anlæg. Her blev der skudt og kæmpet, da den svenske konge Karl Gustav d. 10. angreb København med det formål at udslette hele Danmark af landkortet og selv blive konge over hele Norden.
Hvad gør det til en børnebyvandring?
Jeg har haft en hvis succes med at fortælle historien til børn og forskellen fra en voksentur er, at jeg har fokus på formidlingen til børnene. Jeg har billeder med, så de kan se hvordan soldaterne så ud dengang. Det er et ret spændende emne i sig selv. Det er jo ikke riddertiden, men alligevel har de sværd og rustninger, men der er også krudt og kugler. Det er krigsmæssigt en spændende tid! Se f.eks. dette sværd, som man efter det store slag fandt på en død svensker – det er et bøddelsværd fra 1500-tallet – som en svensker åbenbart havde tænkt sig at hygge sig med i København. Det er ikke et kampvåben, men et henrettelsesvåben og siger lidt om hvilke typer det var, som Københavnerne stod overfor og hvad kampen drejede sig om – liv eller død!
Bøddelsværd fra 1500-tallet. Det hænger på Tøjhusmuseet.
Jeg klæder mig ikke ud!
Jeg er blevet foreslået at klæde mig ud, men den slags byvandrer er jeg ikke og jeg er heller ikke rollespilsnørd. Jeg vil rigtig gerne fortælle en spændende historie, men synes faktisk at kilderne i sig selv er spændende nok, og at stå på stedet hvor tingene faktisk i virkeligheden skete, det er spændende og man kan mærke historiens vingesus. Hvis jeg var klædt ud, så ville det blive teateragtigt og fjerne fokus fra at det faktisk er en virkelig historie. Men hvis børnene vil klæde sig ud og have våben med f.eks., skal de være meget velkomne. Vi ender i Østre Anlæg, hvor der er rig mulighed for en god fægtekamp!
Hjelm fra svensk soldat. Hænger på Rytterskolen i Brønshøj. Her var den svenske hærs hovedkvarter – Carlstad.
Certifikat til de overlevende
En forskel fra en tur med kun voksne er at man kan forsøge at gøre svenskerne kunsten efter ved at storme volden. Den bastion hvor slaget rent faktisk foregik har tilfældigvis overlevet voldenes nedlæggelse i slut 1800-tallet og det er helt fantastisk at opleve hvor stor sådan et voldanlæg har været. Dem der overlever turen får et særligt Storm-Certifikat, med navn og offentligt stempel, som man kan gemme som evigt minde om slaget.
Voksne kan sagtens være med
Hvis man er voksen (man kan godt have en barnlig sjæl i en granvoksen krop) og ikke lige kan få hevet et barn med – om ikke andet for syns skyld, kan man sagtens være med. På turen og efter turen vil jeg meget gerne fortælle mere og svarer på spørgsmål om krigen. Jeg vil gøre alt for at alle får en god og tilfredsstillende tur.
Billedet øverst er fra Rytterskolen i Brønshøj, hvor man på udvalgte dage kan se en udstilling på 1. sal om Stormen på København. Den kan anbefales. Her er et billede mere fra udstillingen:
App med billeder til Stormen på København:
Jeg programmede for et års tid siden en app, som var tænkt til formidling til skolebørn. Den har ikke fulgt med diverse opdateringer og fungerer ikke helt optimalt mere på nogle mobiler. På computer fungerer den dog fint og man kan se flere billeder fra den fine Carlstad-udstilling:
Det er et af de mest dramatiske begivenheder i danmarkshistorien og vi skal se stedet hvor det danske og engelske tropper tørnede sammen.
De brændende bygninger er “Justinenborg” længst væk og skolen “Musaion” forrest i billedet.
Slaget i Classens Have handlede om at fjerne Classen-familiens bygninger som englænderne havde besat og hvorfra de kunne storme København fra – faretruende tæt ved Kastellet og byens østre port.
Slagmarken set fra engelsk side.
Hvis du vil med kan der muligvis stadig bookes plads gennem AOF
Ellers hold øje med siden her. Turen skal nok komme igen……
“Skal vi ned på gaden og brænde vores gardiner af nu?”, spurgte mine sønner mig, da jeg tændte lys og satte dem i vinduet for lidt siden. De har hørt efter, når jeg har fortalt om afslutningen på Anden Verdenskrig her i Danmark.
D. 4. maj tænder mange lys for at mindes d. 4. maj 1945, hvor man i radioen kunne høre beskeden om at tyskerne havde overgivet sig i Danmark. I de fem år besættelsen stod på skulle man have mørklægning – dvs. man skulle have sorte mørklægningsgardiner, for at beskytte sig mod luftbombardement. Da befrielsesbudskabet kom, rev mange mørklægningsgardinerne ned og nogle gik ud på gaden og brændte dem på store bål. Man tændte lys i vinduerne og i Sverige på den anden side af øresund, bemærkede man at lyset var brudt frem efter fem års mørke i Danmark. Det var den historie mine børn havde hørt, da de mente det var tid til en utraditionel udskiftning af gardinerne.
I dag tænder vi lyset, både for at at huske krigen og de mange mennesker der omkom dengang og for at vise at vi ikke har glemt hvilke lidelser totalitære ideer kan føre med sig.
Vil du høre mere om krigen kommer der meget snart byvandringer med det tema. Hold øje med siden her og på Facebook
Da tv-serien 1864 strøg over skærmen i slutningen af 2014, skrev jeg meget om krigen i 1864 her på bloggen og gik mange ture med byvandringen om de Slesvigske Krige.
Der var mange delte meninger om serien og det var efterfølgende interessant, at se på statistik for besøgende her på bloggen. De blev mindre og mindre som serien skred frem, men de sidste tre afsnit sat gang i besøgstallet igen. Det var tankevækkende, at de “gode” afsnit kunne aflæses i besøgende på bloggen.
Selve byvandringen udviklede sig også og flere grave blev taget med for at fortælle historien og korrigere nogle af tingene i tv-serien. Det betød at byvandringen om 1864 blev en kronologisk fortælling med både officerer, menige og politikere, samt fru Heiberg som aktørere. En meget kompakt fortælling med mange spændende grave på Københavns ældste aktive kirkegårde, som jeg både er stolt af og glad for at gå.
Her kan man se 1864 filmen – Brødre i krig.
Nu kommer tv-serien så som spillefilm. Der var mange hug til tv-serien og derfor har biograferne takket nej til at vise den. Lidt ærgerligt når der nu er brugt penge på projektet. Læs på DR om den historie: Biograferne vil ikke vise 1864 filmen.
Meen et enkelt sted kan man se den. Cinemateket vælger at vise filmen fra d. 1. februar af. Mange af de mest kritiserede scener og fortællinger er klippet bort og fortællingen er skåret ned til selve krigen. Jeg mener det er et forsøg værd. Bestil billet i Cinemateket til 1864 filmen.
Bliv klogere på krigen i 1864 med en byvandring
Hvis du vil se blogindlæggene her på siden, kan du skrive “1864” i søgefeltet – så kommer det hele frem.
Og hvis du vil opleve 1864 turen, kan du enten booke hos AOF eller hvis du kan samle en gruppe på mindst fem personer så kan du kontakte mig og aftale nærmere.
