Category Archives: Stormen på København

Børnebyvandring om slaget i 1659

2. Pinsedag kan man tage ungerne med på en omgang aktiv historieundervisning i de skønne grønne områder på Østerbro (Holmens kirkegård og Østre Anlæg), som i dag er så fredelige. I 1659 var området ikke specielt fredeligt. Det var nok et af de farligste steder at befinde sig i Danmark. Det var ingenmandslandet mellem Vartov Skanse på det nuværende Trianglen og Københavns vold som i dag er offentlig park kendt som Østre Anlæg. Her blev der skudt og kæmpet, da den svenske konge Karl Gustav d. 10. angreb København med det formål at udslette hele Danmark af landkortet og selv blive konge over hele Norden.

Hvad gør det til en børnebyvandring?

Jeg har haft en hvis succes med at fortælle historien til børn og forskellen fra en voksentur er, at jeg har fokus på formidlingen til børnene. Jeg har billeder med, så de kan se hvordan soldaterne så ud dengang. Det er et ret spændende emne i sig selv. Det er jo ikke riddertiden, men alligevel har de sværd og rustninger, men der er også krudt og kugler. Det er krigsmæssigt en spændende tid! Se f.eks. dette sværd, som man efter det store slag fandt på en død svensker – det er et bøddelsværd fra 1500-tallet – som en svensker åbenbart havde tænkt sig at hygge sig med i København. Det er ikke et kampvåben, men et henrettelsesvåben og siger lidt om hvilke typer det var, som Københavnerne stod overfor og hvad kampen drejede sig om – liv eller død!

Bøddelsværd fra 1500-tallet
Bøddelsværd fra 1500-tallet. Det hænger på Tøjhusmuseet.

 

 

 

 

 

Jeg klæder mig ikke ud!

Jeg er blevet foreslået at klæde mig ud, men den slags byvandrer er jeg ikke og jeg er heller ikke rollespilsnørd. Jeg vil rigtig gerne fortælle en spændende historie, men synes faktisk at kilderne i sig selv er spændende nok, og at stå på stedet hvor tingene faktisk i virkeligheden skete, det er spændende og man kan mærke historiens vingesus. Hvis jeg var klædt ud, så ville det blive teateragtigt og fjerne fokus fra at det faktisk er en virkelig historie. Men hvis børnene vil klæde sig ud og have våben med f.eks., skal de være meget velkomne. Vi ender i Østre Anlæg, hvor der er rig mulighed for en god fægtekamp!

Hjelm fra svensk soldat. Hænger på Rytterskolen i Brønshøj. Her var den svenske hærs hovedkvarter - Carlstad.
Hjelm fra svensk soldat. Hænger på Rytterskolen i Brønshøj. Her var den svenske hærs hovedkvarter – Carlstad.

 

 

 

 

 

 

 

 

Certifikat til de overlevende

En forskel fra en tur med kun voksne er at man kan forsøge at gøre svenskerne kunsten efter ved at storme volden. Den bastion hvor slaget rent faktisk foregik har tilfældigvis overlevet voldenes nedlæggelse i slut 1800-tallet og det er helt fantastisk at opleve hvor stor sådan et voldanlæg har været. Dem der overlever turen får  et særligt Storm-Certifikat, med navn og offentligt stempel, som man kan gemme som evigt minde om slaget.

Voksne kan sagtens være med

Hvis man er voksen (man kan godt have en barnlig sjæl i en granvoksen krop) og ikke lige kan få hevet et barn med – om ikke andet for  syns skyld, kan man sagtens være med. På turen og efter turen vil jeg meget gerne fortælle mere og svarer på spørgsmål om krigen. Jeg vil gøre alt for at alle får en god og tilfredsstillende tur.

Praktisk info

Pris: 60 kr. for voksne – 30 kr. for børn
Vi mødes ved hjørnet af Sortedams Dosering og Østerbrogade – se mødested på google map.
Læs mere om det glemte slag ved den østre vold i 1659 i børnehøjde.

Billedet øverst er fra Rytterskolen i Brønshøj, hvor man på udvalgte dage kan se en udstilling på 1. sal om Stormen på København. Den kan anbefales. Her er et billede mere fra udstillingen:
IMG_4249

 

 

 

 

 

 

App med billeder til Stormen på København:

Jeg programmede for et års tid siden en app, som var tænkt til formidling til skolebørn. Den har ikke fulgt med diverse opdateringer og fungerer ikke helt optimalt mere på nogle mobiler. På computer fungerer den dog fint og man kan se flere billeder fra den fine Carlstad-udstilling:

Hent app’en her

Video om historisk byvandring på Østerbro

Hør om en af de historiske byvandringer på denne video.

Videoen er optaget og produceret af Stopher Secher

Byvandringen om det glemte slag kan du opleve på søndag d. 31. maj kl. 13 – med start på Trianglen. Læs mere se mødested, pris osv.

Du kan læse mere om byvandring her:
læs mere om byvandringen

Find flere byvandringer på www.københavnbyvandring.dk

Vartov skanse på Trianglen i 1659

Tusind tak for den store opbakning søndag d. 19. april hvor Østerbro Handelsforening havde arrangeret gratis byvandring på Østerbro.

Turen handlede om det glemte slag ved Østerport d. 11. februar 1659, hvor den svenske kong Karl Gustav d. X angreb København i et stort stormangreb. En af de kilder jeg benyttede var dagbogen fra tiden skrevet af præsten Anders Matthiesen Hjørring med titlen: “Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663) – En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60”.

Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. III) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud, men måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.

Resen tegning
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.

Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉

Vartov – gammel og ny

Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var altså opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt.  Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandevejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.

Spor af Vartov Skanse

Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.

sct. pedersborg
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.

 

 

 

 

 

 

 

Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk finde spor af, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.

Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud:
Geddes kort over København 1761

Mobil Web App med flere billeder

Hvis du vil se flere billeder, så tjek denne app ud, som jeg selv har lavet: 1659APP
Jeg har brugt den til formidling for skolebørn. Den kan bruges på alle skærmstørrelser. Smart.

Flere historiske byvandringer

Østerbro Handelsforening vil gentage succesen i Juni – der skal nok komme mere info her på siden og i lokalavisen. Kan du ikke vente eller vil du også gerne opleve slaget ved Østerport anno 1659, så se efter i kalender om der er en dato, der passer dig: Se aktuelle byvandringer.

Håber vi ses (igen).

 

Massegrav på Nørrebro

På hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade i begyndelsen af Nørrebro, finder man denne mindeplade over faldne svenskere fra angrebet på København 11. februar 1659. Da man bebyggede området lang tid efter, fandt man en massegrav med soldater fra det dramatiske slag.

Angrebet på Nørreport

Soldaterne er fra skinangrebet mod Nørreport den skæbnesvangre nat mellem d. 10 og 11. februar. Selve hovedangrebet foregik fra Amager mod Christiansborg og Christianshavn. Navnet Stormgade og Stormbroen stammer fra dette angreb.
Men der foregik også to andre angreb. Angreb som ofte forsvinder i skyggen af hovedangrebet.
Angrebet mod Nørreport var et afledningsangreb, der skulle narre danske tropper væk fra hovedangrebet og muligvis også for senere at narre danskerne til at tro et senere angreb mod Østerport også var et skinangreb.
Tropperne der angreb mod Nørreport var på en selvmordsmission. Nørreport var et af de bedst bevogtede steder og ingen troede på at det kunne indtages. Der var ingen forhåbning om succes, men garanti for død og lemlæstelse. Derfor var det tropper fra de nye indlemmede områder i det svenske rige, man satte ind her. Det var danske soldater fra Skåne, Halland og Blekinge, som med Roskildefreden året før var blevet indlemmet i det svenske rige. Det var altså landsmænd, der bestialsk blev tvunget til at angribe København.

Angrebet på Østerport

Et par timer efter begynder et tredje angreb fra Vartov skanse, som lå på den nuværende  Triangel, mod Østerport. Her var volden sårbar og man forventede at, de fleste soldater var trukket ind for at hjælpe inde ved Christiansborg.
Angrebet gik ikke efter den svenske plan, ligesom hovedangrebet  ved Christiansborg også blev en massiv katastrofe for den svenske konge, Karl Gustav d. 10.

Oplev historien med en byvandring

Hvad der skete ved Østerport kan man læse om i Anders Matthiesen Hjørrings dagbog: Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663). En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60.
En bog skrevet med henblik på udgivelse dengang i 1660’erne, men af uransaglige grunde først er blevet udgivet i 2012!
Eller du kan tage på byvandring og se hvor det hele foregik.
Byvandringen om slaget på Østerbro bygger på denne fortælling.