Category Archives: Københavns bombardement 1807

Slaget i Classens Have med Piet van Deurs

Til dem der skal med på tur om Slaget i Classens Have her i weekenden, er her en lille dramatisk opvarmning med Piet van Deurs:

Danmarks storhed og fald del 2: Københavns bombardement

Det er et af de mest dramatiske begivenheder i danmarkshistorien og vi skal se stedet hvor det danske og engelske tropper tørnede sammen.

Justinenborg i Classens Have 1807
De brændende bygninger er “Justinenborg” længst væk og skolen “Musaion” forrest i billedet.

 

 

 

 

 

 

Slaget i Classens Have handlede om at fjerne Classen-familiens bygninger som englænderne havde besat og hvorfra de kunne storme København fra – faretruende tæt ved Kastellet og byens østre port.

S. H. Petersen Classens Have slaglinie 1807
Slagmarken set fra engelsk side.

 

 

 

 

 

 

Hvis du vil med kan der muligvis stadig bookes plads gennem AOF
Ellers hold øje med siden her. Turen skal nok komme igen……

En pels på cykel og en byvandring i Classens Have

Kender du det? Man leder efter et emne på biblioteket og tilfældigt finder noget helt andet. Jeg ledte for leden efter noget indenfor emnet pels og skind. Så fandt jeg en sjov lille bog med titlen “En pels på cykel“. Det er en lille erindringshistorie fra Østerbro af Bodil Rømer.
Det er en meget lokal historie om at vokse op som barn i Livjægergade nr. 42. Bogen er skrevet i digtform og er læst på femten minutter. Dejlige og sjove femten minutter. Der er mange finurlige historier – f.eks. om parkbetjenten i Classens Have, som tilsniger sig magt udenfor haven, og derfor må børnene gemme bolden når han kommer. Ellers vil han konfiskere den. Man får også at vide om den blandede befolkningsgruppe, der var i det lille område:
“I Livjægergade boede familier med ikke så mange børn.
I Næstvedgade var der færre rum og flere børn.
Når vi fra Livjægergade gik gennem Næstvedgade fik vi tæv.”
Skønt skrevet – ligetil.
Har man hang til lokalhistorie på Østerbro, hvilket læsere af denne blog synes at have, så er denne lille skønne bog hermed kraftigt anbefalet.

Byvandring søndag d. 29. november kl 11

I samme område er der på søndag byvandring. Emnet er Classens Have. Det er en lidt friere byvandring i forhold til den tur om Slaget i Classens Have, jeg har haft nogle gange. Vi skal nok høre om slaget og se hvor familien Classen havde deres store Justinenborg, som englænderne besatte i 1807. Men vi skal også et lille smut i Danmarks ældste villakvarter og f.eks. se hvor Waffen SS under krigen havde sit danske hovedkvarter og meget meget mere. Glæder mig til at fortælle nogle af alle de ting, som jeg normalt ikke får med.

Vi ses i porten til det nuværende Classens Have  (som ikke er det samme som den gamle Classens Have vis skal gå tur i – det var et meget større område, hvor Willemoesgade og Holsteinsgade går igennem i dag) for enden af Classensgade og overfor Fiskedamsgade kl. 11. Turen varer ca. 2 timer og ender tilbage i det nuværende Classens Have.
Prisen er 60 kr. per person – børn under 16 er gratis.

Billedet øverst er af en fransk maler, Noury, der i 1861 malede dette billede af København, inden voldene for alvor blev gravet væk. Classens Have ses nederst i billedet.

 

Ukendt kanonkugle på Østerbro

Kanonkugle i Randersgade

På en byvandring fik jeg et spørgsmål om en kanonkugle, jeg ikke havde set før. I Randersgade lige overfor Lutherkirken (Martin Luther statuen stirrer direkte på den) sidder der en fin kanonkugle i en nyere bygning. Jeg ved ikke noget om dens herkomst – måske du ved noget? Skriv endelig en kommentar!

Kanonkugle i Randersgade 8
Kanonkugle i Randersgade 8

Kanonkuglen er sandsynligvis fra englændernes bombardement af København i sommeren 1807.

England angreb Danmark i 1807 og omringede København med 30.000 soldater. Efter kampe foran voldene begyndte et af napoleonskrigenes mest spektakulære angreb på en hovedstad. Københavns bombardement stod på fra. d. 2. til 5. september.
I alt skød englænderne 6.400 granater, 5.000 kanonkugler og 300 brandraketter mod København under bombardementet.

Området fra Vor Frue Kirke til hvor Nørreport station ligger i dag, blev sønderbombet. Da man genopbyggede området fandt man mange kanonkugler, som man indmurede i de nye huse. Det var for at senere generationer ikke skulle glemme englændernes grove angreb. I indre by er det især i baggårdene man skal finde disse kanonkugler.
Allerede i oktober 1807 bemærkede det liberale blad, Politivennen, at indmurede kanonkugler var ved at blive mode:

“Udgiveren har bemærket at ikke så få husejere i deres mure indsætter de bomber, som havde gennemboret dem. Udgiveren vil langt fra kritisere dette. Der opstår på denne måde et iøjnefaldende historisk minde om dette spektakulære overfald, der ved sin anskuelighed kan virke endog på ufødte slægter. Han dadler lige så lidt den, der sætter en passende indskrift på sådanne indmurede bomber. Men han ville ønske, og råder enhver husejer, at disse indmuringer ikke sker uden at bomben får et modholdsanker i murens modsatte side, så den ikke ved et tilfælde, hvis den i fremtiden løsner sig eller muren bliver brøstfældig, skal falde ned på grund af sin større vægt, og for anden gang gøre skade på uskyldige mennesker.”
Fra politivennen:
Nr. 492, 3. oktober 1807 s. 7923

Vi håber murermestrene har haft styr på det.

Ueksploderet granat i Rosenvænget

På Østerbro dukkede der også kanonkugler op, da man begyndte at bygge huse i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem blev muret ind i husene ud til gaden. På byvandring i området, kan du få dem at se, hvis du ikke selv kan finde dem.
I 1928 i Rosenvængets Allé graved en mand en ueksploderet granat op i sin have. Den er i dag på Tøjhusmuseet. Granater er til forskel fra kanonkugler hule og fyldt med krudt, der eksploderer når de rammer målet.

Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet
Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet

 

 

 

 

 

Brandraketter satte København i band

William Congreve var en opfinder som havde fået lov at komme med den britiske hær til København og afprøve en ny opfindelse, han havde syslet med. På den måde blev der skrevet rakethistorie, da han med nogle få hjælpere afskød ca. 300 raketter mod byen. Det har været diskuteret hvor stor andel raketterne havde i de store ødelæggelser bombardementet havde. Uden tvivl var det de store mortergranater der gjorde den største skade, men for brandvæsnet var det nærmest umuligt at få bugt med brandraketterne, som havde modhager, der satte sig fast i hustagene. Som dagene skred frem blev det sværere at komme gennem de sønderskudte gader og nå frem til brandene. Congreves brandraketter gjorde uden tvivl megen skade og blev set i samtiden som en ægte svinestreg og det rene djævelskab.

Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv
Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk hvis du gerne vil vide mere om dette emne, se hvor kanonkuglerne gemmer sig og høre om Slaget på Reden og Slaget i Classens Have – så book en byvandring om emnet.

App med kort og billeder til byvandring om slaget i Classens Have

Husk at der til byvandringen i dag – søndag d. 3. maj –  er en mobil web app, som kan ses på smartphones, iPads og computere. Man kan hente den HER

Eller scan koden herunder:

QR kode til 1807 turen
Scan koden og tilføj den til hjemmeskærmen

URL til app’en: http://milland.org/1807turapp/index.html

Billedet er med i app’en og viser det engelske bombardement i 1807 set fra øster vold – sådan ca. Østre Anlæg i dag.

Læs mere om byvandring i Classens Have anno 1807.

Varm op til byvandring med film om Slaget på Reden

Kan du huske Piet van Deurs? Blandt flere perler af historieformidling lavede han tre udsendelser om Danmarks storhed og fald. Den første om Slaget på Reden, skærtorsdag d. 2. april 1801 og den anden i serien om Slaget i Classens Have og Københavns Bombardement i sommeren 1807.

De kan varmt anbefales til opvarmning for byvandringen om disse slag, hvor du kan få et se hvor datidens Classens Have lå.
Eller udsendelserne kan ses for sig selv som god lærerig underholdning. Det er en fornøjelse at se ham formidle i røg og damp i nutidens Classens Have.

Se den første udsendelse her på DRs Bonanza side:
Danmarks storhed og fald del 1: Slaget på Reden

Lille film om Københavns bombardement 1807

Østerbro byvandrings tur om Københavns bombardement i 1807, besøger vi to kirkegårde på Østerbro, Holmens Kirkegård og Garnisons Kirkegård, hvor personer fra slagene ligger begravet.

Her er en lille historie fra Assistens Kirkegård på Nørrebro, om en engelsk soldats skildringer af krigen, som han skrev ned mens han fandt ly for kuglerne på kirkegården.

 

Slaget på Reden, 2. april 1801

På Holmen finder man denne mindesten, formet som en brækket mast. Den står på det sted, hvor Kaptajn Johan Chrisitian von Schrödersee forlod landjorden for sidste gang i levende live. Udenfor Københavns havn lå den mægtige engelske flåde anført af Admiral Hyde Parker og Admiral Horatio Nelson, og byen blev truet med bombardement. Man forsvarede sig tappert og slaget stod på i 4 timer og med ca. 1000 døde på hver side. Måske flere, da de et stort antal aldrig blev fundet. Slaget var meget blodigt.
Hør mere på søndag….

Læg lige mærke til, at al den bebyggelse man kan se i baggrunden, er kommet til i nyere tid. Der hvor mindesmærket står, var sidste bastion for havnen. Direkte overfor på den anden side havnen, lå Kastellet, som det stadig gør i dag. Både Holmen og Kastellet er begge aktive militære anlæg i dag.
Lige ved siden af mindesmærket står kanoner og hver dag saluterer man solopgang og solnedgang. Så hvis du bor i nærheden og hører kanonbrag, v. ca. 8 tiden om morgenen eller ved aftentide, så er det Holmens kanoner der skyder.
Hør hvad der skete i 1801 og hvor galt det gik i 1807, da englænderne invaderede Danmark og terrorbombede København.

Mød op på søndag d. 7. september kl. 13 ved indgangen til Holmens Kirkegård på Østerbro.

Teksten på mindestenen over Kaptajn Scrödersee, som var en blandt mange kaptajner, der døde i Københavns havn d. 2. april 1801:
“AFKRÆFTED/PAA LANGE SYGELEYE/OPFLAMMET/VED ET BLIK AF/DANMARKS FREDERIK/MED FYRSTENS BIFALDS RAAB/INDVIET/FOER I C SCHRÖDERSEE/FRA DETTE STED/BEKIENDT MED KRIGERS DÖD/DEN SKIONNESTE/FOR EGET FÆDRELAND/IMØDE/DEN 2 APRIL 1802”

 

Apps til Københavns befæstning

På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?

Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet

Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.

Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807  og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.

Apps om Københavns nyere befæstning

Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.

Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!

Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.

Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.

Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.

Kamp i Svanemøllebugten 1807

I sommeren 1807 belejrede en stor engelsk hær København. Indefra København angreb danskerne de engelske stillinger af flere omgange. Mange af disse træfninger foregik i det daværende Classens Have, som var et større område end det nuværende Classens Have.  Der blev også kæmpet til søs og små danske kanonbåde holdt den engelske flåde væk, og generede de engelske kanonstillinger på land.

Begge hænder amputeret

Kanonbåden Viborg lå i Svanemøllebugten og skød på de engelske stillinger. Englænderne skød igen og var heldige at ramme kanonbåden. Matros Niels Terkelsen fra Gjøl ved Viborg blev så alvorligt såret, at han fik begge hænder amputeret. Den hårdføre nordjyde nægtede at lade sig bedøve, da han ville se hvordan lægerne ville gribe sagen an. Den historie imponerede Kronprins Frederik d. VI, som fik specialfremstillet denne kunstige hånd til Niels for hans tapperhed.

Københavns bombardement

Udfaldene var en succes, men kom ikke til at betyde noget for udfaldet af angrebet. Englænderne havde taget ekstremt meget kraftigt artilleri med, som bombede København voldsomt i løbet af  fire døgn.  Angrebet er blevet kaldt det første terror-bombardement af en civil by. Det er ikke historisk korrekt.  Der har desværre været rigeligt af bombardementer af civilbefolkning gennem tiden, men samtiden var forfærdet over den engelske brutalitet.
Englænderne fik hvad de ville – den danske flåde, inden Napoleon kunne få fat i den. Danmark blev presset ind i Napoleonskrigene og endte i 1814 med at stå på den tabende side, med tabet af Norge som resultat.

Oplev Classens Have

På byvandringen om englændernes belejring, går vi i den danske hærs fodspor  til frontlinien og besøger det nuværende Classens Have. Vi finder ud af hvor det gamle Classens Have lå og hvor havet dengang begyndte, hvilket var et helt andet sted end i dag.

Østerbro er et af de fredeligste steder i Danmark i dag, men sådan har det bestemt ikke altid været.