All posts by morten

Apps til Københavns befæstning

På en af de sidste byvandringer, kom der gode spørgsmål omkring Københavns befæstning, og om kanonerne på Charlottenlundfortet havde noget at gøre med englændernes angreb på København i 1807?

Charlottenlundfortet
Charlottenlundfortet

Charlottenlundfortet er fra 1886 og er en del af Københavns nyere befæstning, som ligger som en ring omkring Storkøbenhavn og blev bygget i tiden mellem 1885 og 1894.

Det var især krigen med Tyskland og Østrig i 1864, der satte gang i forsvarsværket, men det var englændernes bombardement i 1807, der viste at Københavns volde ikke var et effektivt forsvar mere. Derfor hænger englændernes bombardement af København i 1807  og opførelsen af Charlottenlundfortet faktisk sammen.
Spørgsmålet gav også anledning til at tale lidt om 1. Verdenskrig, da den nye befæstning faktisk var med til at holde Danmark neutralt og holdt Det Tyske Kejserrige væk. Og så er det altid godt at tale om 1. Verdenskrig. Historiekanonen i skolen har nemlig ikke 1. Verdenskrig med og det er en skam, da 1. Verdenskrig er omdrejningspunktet for alle de moderne krige.

Apps om Københavns nyere befæstning

Hvis man i ferien vil besøge Københavns befæstningsanlæg, vil jeg anbefale en række apps, som firmaet Bysted A/S har produceret i forbindelse med istandsættelsen og synliggørelsen af fæstningsanlægget.
Begynd med at hente den app, der hedder Befæstningen. Der kan du læse om befæstningen og få overblik over de mange anlæg og meget mere.

Den næste app, du skal downloade kan f.eks. være Oversvøm. En del af fæstningsanlægget bestod af et område, der kunne oversvømmes i tilfælde af fjenden skulle komme mod København. Oversvømmelsen blev aldrig foretaget, men du kan virtuelt gøre det. Det er smart, enkelt og sjovt lavet. F.eks. skal man sprænge Klampenborg galopbane i stykker (sejt) for at vandet kan komme til. App’en bruger augmented reality på en fin og nem måde. Prøv det!

Fra den app kan du finde flere små apps, som er lavet omkring befæstningen. F.eks. om fortet i Charlottenlund, som skal befæstes inden den verdensomspændende krig bryder ud i 1914 (1. Verdenskrig). Det skal ske on location, og jeg får lyst til at køre ud til fortet, for at løse opgaven. Måske gør du også.

Hør historien om Københavns gamle befæstning på byvandring efter ferien.

Har du fået lyst til at vide hvor den gamle befæstning lå og se rester af de gamle volde, og høre mere om krigene, så hold øje med Østerbrobyvandring på Facebook, hvor der bliver annonceret byvandringer i august måned.
Jeg leger også med apps til byvandringerne – ikke så tjekkede som dem Bysted A/S laver, men mere enkle ting der skal hjælpe med at forstå fortiden. De giver mest mening sammen med byvandringen. Mine apps kan ikke hentes i app store, men skal hentes her på siden, under de enkelte byvandringer.

Kamp i Svanemøllebugten 1807

I sommeren 1807 belejrede en stor engelsk hær København. Indefra København angreb danskerne de engelske stillinger af flere omgange. Mange af disse træfninger foregik i det daværende Classens Have, som var et større område end det nuværende Classens Have.  Der blev også kæmpet til søs og små danske kanonbåde holdt den engelske flåde væk, og generede de engelske kanonstillinger på land.

Begge hænder amputeret

Kanonbåden Viborg lå i Svanemøllebugten og skød på de engelske stillinger. Englænderne skød igen og var heldige at ramme kanonbåden. Matros Niels Terkelsen fra Gjøl ved Viborg blev så alvorligt såret, at han fik begge hænder amputeret. Den hårdføre nordjyde nægtede at lade sig bedøve, da han ville se hvordan lægerne ville gribe sagen an. Den historie imponerede Kronprins Frederik d. VI, som fik specialfremstillet denne kunstige hånd til Niels for hans tapperhed.

Københavns bombardement

Udfaldene var en succes, men kom ikke til at betyde noget for udfaldet af angrebet. Englænderne havde taget ekstremt meget kraftigt artilleri med, som bombede København voldsomt i løbet af  fire døgn.  Angrebet er blevet kaldt det første terror-bombardement af en civil by. Det er ikke historisk korrekt.  Der har desværre været rigeligt af bombardementer af civilbefolkning gennem tiden, men samtiden var forfærdet over den engelske brutalitet.
Englænderne fik hvad de ville – den danske flåde, inden Napoleon kunne få fat i den. Danmark blev presset ind i Napoleonskrigene og endte i 1814 med at stå på den tabende side, med tabet af Norge som resultat.

Oplev Classens Have

På byvandringen om englændernes belejring, går vi i den danske hærs fodspor  til frontlinien og besøger det nuværende Classens Have. Vi finder ud af hvor det gamle Classens Have lå og hvor havet dengang begyndte, hvilket var et helt andet sted end i dag.

Østerbro er et af de fredeligste steder i Danmark i dag, men sådan har det bestemt ikke altid været.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke 1864

 

Tog fra Dannevirke 1864
Et af vogntogene fra Dannevirke fotograferet uden for Flensborg 1864

Ved den sidste vandring, talte vi om den danske tilbagetrækning fra Dannevirke i 1864 og jeg blev spurgt om hvorvidt danskerne brugte tog til tilbagetrækningen. Jeg har undersøgt sagen og der var hele syv lokomotiver og 84 vogne til rådighed bag Dannevirke fæstningen, men de var forbeholdt artillerimateriel. Derfor måtte soldaterne gå de lange kolde 30 km. til Flensborg. På grund af misforståelser kom artilleriet oven i købet slet ikke med togene og 137 kanoner blev efterladt ved Dannevirke, hvoraf en hel del kunne være blevet reddet. Ekstra tragisk er denne tog-historie, når man tænker på de menige mænd der led forfærdeligt på den lange march i minus 8 grader frost. 10 mand frøs ihjel under tilbagetrækningen.

Tilbagetrækningen fra Dannevirke en succes trods alt.

Bortset fra denne begivenhed, må man overordnet set sige at tilbagetrækningen var en logistisk succes. 40.000 soldater og 10.000 heste samt materiel blev på en nat flyttet i dybeste hemmelighed, med fjenden få hundrede meter borte. Tilbagetræknigen begyndte d. 5. februar om eftermiddagen. Fjenden  opdagede det først tidligt om morgenen d. 6. februar. Det var en bedrift i sig selv.
Militært fremhæver Tom Buk-Swienty i sin bog Slagtebænk Dybbøl, tilbagetrækningen som en stor succes, der ærgede Preusserne og Østrigerne, og som vandt danskerne tid til at omgruppere sig. Havde hæren forsøgt at holde Dannevirke, havde det været et blodbad og en knusende sejr for fjenden.

Og hvad har det med Østerbro i København at gøre?

General De Meza havde overkommandoen for Dannevirke stillingen og det var ham, der tog den endelige beslutning at trække den danske hær tilbage. Konsekvenserne for De Meza var alvorlige. Han blev  stillet for en domstol og frataget stillingen. Den 16. september 1865 fandt man ham død i sin lejlighed med et manuskript på skrivebordet, hvor han forsøgte at rense sit navn for anklager om fejhed og manglende dømmekraft. Først efter sin død opnåede han oprejsning. De Meza blev begravet på Garnisions kirkegård på Østerbro.

Man kan læse mere om De Meza HER

Souschefen, der stod for logistikken af tilbagetrækningen, ligger begravet på Holmens kirkegård, få hundrede meter fra De Meza. Sigismund von Rosen udmærkede sig ved tilbagetrækningen og fortsatte med at stå for logistikken ved Dybbøl stillingerne. Her havde han lige besigtiget stillingerne, da stormen d. 18. april begyndte. Han blev dødeligt såret og døde dagen efter på lazarettet.

Man kan læse mere om Sigismund von Rosen på Wikipedia.

Erindringer

Der er mange gode ressourcer på nettet til historisk research. Et sted jeg for nyligt blev gjort opmærksom på, er dette:

http://www.erindringer.dk/

Det er erindringer fra København gennem tiderne og der er mange gode historier at finde. Brug søgefeltet – god jagt.

Bidstrup Skovene – en gave fra Kongen til Københavnerne

Efter svenskernes dramatiske storm på København i 1659, skænkede Kong Frederik d. III Bidstrup skovene til Københavns borgere i 1661, som tak for “Troeskab og tapper Modighed”.
Bidstrup Skovene er en del af at større midtsjællandsk skovkompleks syd for Roskilde.
På grund af københavnernes indsats under krigen tilhørte skovene København helt op til 1995, hvor Københavns Kommune solgte området til staten.

Selvom skoven nu skal deles med resten af befolkningen, kan det stærkt anbefales at forlade byen og tage på skovtur. Det er et meget smukt område.

Vil du vide mere om svenskernes storm på København, kan du tage en byvandring i den svenske hærs fodspor – lige der hvor det sidste angreb blev sat ind – på Østerbro i København.

Træer i Bidstrup Skovene med egern
Find egernet

Layar, Augmented reality og Københavns befæstning

Layar er en app, der smelter den digitale og fysiske verden sammen.
Med den app kan du se forskellige ting i nærheden af dig med din smartphone. Blandt andet Københavns befæstning. Her er hvad du skal gøre:
Hent app’en Layar. I højre hjørne kan du vælge lag (layers). Søg efter Københavns befæstning. Vælg det layar og hold telefonen op og tag en runde rundt og se hvordan befæstningen dukker op med forskellige informationer.
Det kaldes augmented reality og er ret smart.
Har du fundet interessante layars – så skriv endelig.