Kan du huske Piet van Deurs? Blandt flere perler af historieformidling lavede han tre udsendelser om Danmarks storhed og fald. Den første om Slaget på Reden, skærtorsdag d. 2. april 1801 og den anden i serien om Slaget i Classens Have og Københavns Bombardement i sommeren 1807.
De kan varmt anbefales til opvarmning for byvandringen om disse slag, hvor du kan få et se hvor datidens Classens Have lå.
Eller udsendelserne kan ses for sig selv som god lærerig underholdning. Det er en fornøjelse at se ham formidle i røg og damp i nutidens Classens Have.
“Den danske nationale identitet og nationalisme opstod for mig at se først i forbindelse med danske grundlov i 1849 og den første slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor den danske regerings soldater kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Jeg blev udråbt til landsforræder, da jeg i sin tid kaldte konflikten for en borgerkrig, for i dansk mytologi er den nemlig blevet til en krig mellem mægtige Tyskland og heroiske Danmark. “
Det virker absurd, at Uffe Østergaard er blevet kaldet landsforræder, for at kalde den første slesvigske krig, aka Treårskrigen (1848-1850) for en borgerkrig. På min byvandring om 1864, hvor den første slesvigske krig også behandles, læser jeg hver gang op af et brev fra Olaf Rye til sin kone, hvor han selv kaldte krigen for en borgerkrig:
“Intet er skrækkeligere end en sådan borgerkrig, hvor man ved hvert skridt møder en broder.”
Olaf Rye faldt i slaget ved Fredericia og blev begravet der, men blev gravet op og genbegravet på Garnisons Kirkegård, ligesom så mange andre krigere fra de slesvigske krige.
Vil du have et hurtigt overblik over Treårskrigen og 1864 – så tjek denne app ud, lavet som et supplement til byvandringen, men fungerer fint alene.
Var krigen i 1864 en borgerkrig?
Det er ikke normalt at anse krigen i 1864 for en borgerkrig, da konflikten mellem Det Tyske Forbund og Danmark var meget mere formel, men jeg vil mene at også Den Anden Slesvigske krig – krigen i 1864, reelt var en borgerkrig for mange familier og i selve området, Slesvig-Holsten. Problemet var at konflikten fra den første slesvigske krig aldrig blev løst, og befolkningerne i fyrstendømmerne stadig var splittede om forholdet mellem dansk og tysk kultur.
Det Danmark vi kender i dag som et homogent monokulturelt land, blev født ud af en konstruktion, som blev kaldt helstaten og som var en multikulturel konstruktion, der indtil 1814 også bestod af Norge.
Tysk kultur var dominerende i det sydslesvigske område og Holsten, samt Lauenborg. Fyrstendømmerne udgjorde i alt ca. 40 % af Danmarks befolkning omkring 1864, så den tyske kultur var en væsentlig del af den danske og konflikten mellem dansk og tysk splittede området og familier i hele landet.
Fødslen af det Danmark vi kender i dag var blodig og det har givet mange smertefulde oplevelser, som stadig i dag kan give voldsomme følelser. Måske er det disse følelser, som Uffe Østergaard har fået at mærke, da han kom med sine ellers helt igennem historisk holdbare mening om at konflikten 1848-1850 var en borgerkrig.
Læs mere om konflikten i 1864 i denne artikel.
Har du fået lyst til at kalde mig en landsforræder, eller har du fået lyst til at vide mere og møde personer fra krigene så mød op til den næste byvandring om 1864.
Det foregår på Københavns ældst bevarede kirkegårde – Garnisons – og Holmens kirkegårde. Læs mere om byvandringen her.
På hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade i begyndelsen af Nørrebro, finder man denne mindeplade over faldne svenskere fra angrebet på København 11. februar 1659. Da man bebyggede området lang tid efter, fandt man en massegrav med soldater fra det dramatiske slag.
Angrebet på Nørreport
Soldaterne er fra skinangrebet mod Nørreport den skæbnesvangre nat mellem d. 10 og 11. februar. Selve hovedangrebet foregik fra Amager mod Christiansborg og Christianshavn. Navnet Stormgade og Stormbroen stammer fra dette angreb.
Men der foregik også to andre angreb. Angreb som ofte forsvinder i skyggen af hovedangrebet.
Angrebet mod Nørreport var et afledningsangreb, der skulle narre danske tropper væk fra hovedangrebet og muligvis også for senere at narre danskerne til at tro et senere angreb mod Østerport også var et skinangreb.
Tropperne der angreb mod Nørreport var på en selvmordsmission. Nørreport var et af de bedst bevogtede steder og ingen troede på at det kunne indtages. Der var ingen forhåbning om succes, men garanti for død og lemlæstelse. Derfor var det tropper fra de nye indlemmede områder i det svenske rige, man satte ind her. Det var danske soldater fra Skåne, Halland og Blekinge, som med Roskildefreden året før var blevet indlemmet i det svenske rige. Det var altså landsmænd, der bestialsk blev tvunget til at angribe København.
Angrebet på Østerport
Et par timer efter begynder et tredje angreb fra Vartov skanse, som lå på den nuværende Triangel, mod Østerport. Her var volden sårbar og man forventede at, de fleste soldater var trukket ind for at hjælpe inde ved Christiansborg.
Angrebet gik ikke efter den svenske plan, ligesom hovedangrebet ved Christiansborg også blev en massiv katastrofe for den svenske konge, Karl Gustav d. 10.
Oplev historien med en byvandring
Hvad der skete ved Østerport kan man læse om i Anders Matthiesen Hjørrings dagbog: Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663). En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60.
En bog skrevet med henblik på udgivelse dengang i 1660’erne, men af uransaglige grunde først er blevet udgivet i 2012!
Eller du kan tage på byvandring og se hvor det hele foregik. Byvandringen om slaget på Østerbro bygger på denne fortælling.
Der var flere interessante spørgsmål ved sidste byvandring om krigen i 1864. Bl.a. om søslaget ved Rügen d. 17. marts 1864 og om kanonerne på Kastellet havde været med i krigen.
Søslagene 1864
På turen mødte vi en massegrav på Holmens Kirkegård med faldne søfolk fra ved Helgoland 9. maj 1864 og slaget ved Rügen, 17. marts 1864. Søslagene hører man sjældent om, når man taler om krigen i 1864 og slet ikke slaget ved Rügen, men begge slag viste at på havet dominerede den danske flåde.
Den danske flåde blokerede hele krigen de preussiske havne. D. 17.marts forsøgte den preussiske flåde at bryde blokaden, men måtte trække sig tilbage efter ca. to timers kamp med fregatten Sjælland i hælene. Østrig forsøgte sig også i de danske farvande med større krigsskibe, men i slaget ved Helgoland mødte de den stærke danske flåde og måtte trække sig tilbage.
Kommer du forbi Ebeltoft, kan du besøge et af skibene fra det slag: fregatten Jylland.
Det kan virke sært at Østrig havde en flåde, men dengang var Østrig et stort kejserrige med adgang til middelhavet.
Kastellets kanoner og krigen 1864
På vandringen blev der også talt om kanonerne på Kastellets voldanlæg og hvorvidt de havde været med i krigen 1864. Det viser sig at der er er et par stykker, der faktisk var med og at en af dem med på fregatten Sjælland i kampen ved Rügen 17. marts 1864. Læs om det på Kastellets Venners hjemmeside. Der står også at den senere kom ombord på korvetten Heimdal, som var med i slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864, men historien melder ikke om den også var med i den kamp.
I artiklen bliver også nævnt en kanon som var med i forsvaret af Fredericia i 1864, hvor den d. 20. marts havde en duel med et østrigsk kanonbatteri. Kampene ved Fredericia gled hurtigt over i en belejring med få kampe. Det 8. regiment, som man følger i Bornedals 1864 tv-serie, kom først til Fredericia efter tilbagetrækningen fra Dannevirke, men da der ikke skete så mange kampe der i forhold til Dybbøl skanserne, blev regimentet sejlet til Dybbøl få dage før den preussiske storm. Det var 8. regiment der med dødsforagt kastede sig mod den fremstormende preussiske hær og blev nærmest udraderet i kampene foran Dybbøl Mølle.
Fredericia fæstningen blev opgivet efter slaget ved Dybbøl og blev rømmet mellem d. 26. – 28. april. Den østrigske hær kunne således indtage byen uden kamp og Fredericia var besat ind til november 1864. Læs mere om Fredericia i 1864 på Fredericias museums hjemmeside.
Ved sidste byvandring om 1864 fik jeg spørgsmålet om, hvor mange der døde i krigen 1864. Jeg måtte umiddelbart melde pas, men her er de officielle danske tal:
1500 døde
3400 sårede
1900 savnede
8300 fanger
Tallene skal dog tages med forbehold. Blandt de sårede, var der et antal der døde efterfølgende og blandt de savnede, må man også regne med at der var en del døde. Her er artiklen om antallene af danske døde og sårede i krigen 1864.
Artiklen konkludere at 1864 faktisk ikke var så blodig en krig i forhold til de preussiske krige, der fulgte efter – krigen mod Østrig-Ungarn (1866) og Frankrig (1870).
Artiklen er fra siden: danmarkshistorien.dk og fra temaet om 1864.
Stormen på Dybbøl skanserne 18. april 1864
Stormen på Dybbøl skanserne om morgen d. 18. april er en blodig affære, når man tænker på myrderierne foregik på max. 4 timer og langt de fleste faldt de første par timer af slaget.
I tiden op til stormen fra d. 20. februar til stormen d. 18. april, dør der 315 soldater og 684 såredes. På de få timer stormen varer – fra kl. 10 til de sidste soldater er kommet over til Sønderborg ved 14 tiden – dør der 379 soldater og 920 såredes. 646 blev meldt savnede.
Preusserne havde i alt ca. 1200 døde og sårede ved slaget på Dybbøl skanserne.
Slaget om Als 29. juni – 1. juli 1864
Efter fredsforhandlingerne i London brød sammen indtog Preusserne Als, hvor den danske hær mistede 216 soldater og 2932 enten blev sårede, taget til fange eller meldt savnede. Efter dette slag var den danske hær slået og vejen lå åben for Preusserne og Østrigerne for at indtage resten af Danmark.
Det gjorde de heldigvis ikke.
Næste byvandring om 1864
En del af de døde fra slagene er begravet på Østerbro i København på de militære kirkegårde: Garnison og Holmens kirkegårde.
Der er mulighed for at møde dem og blive klogere på krigen i 1864 på byvandring søndag d. 19. oktober 2014 – kl. 13.
Dokumentar om 1864 baseret på Tom Buk-Swientys bog: Slagtebænk Dybbøl. Den fortæller blandt andet den gribende historie om brødrene Ernst og Emil Schau, som begge mister livet under stormen på Dybbøl d. 18. april 1864.
Deres grave kan du se på byvandringen om 1864.
Film om historiske emner og om deres historiske korrekthed er et emne historikere elsker at diskutere. Tv-serien 1864 af Ole Bornedal har sat gang i diskussionen igen og det er godt, fordi det er altid nødvendigt at vi har et kritisk øje på fortiden og især hvordan vi i nutiden fortolker denne fortid.
Fortolkningen af historien er altid bundet af den tid, der fortolker den. Tænk over det og hvis du vil have et overblik over diskussionen om film og historisk korrekthed, så kan jeg varmt anbefale dette blog indlæg:
Og så håber jeg ikke, at jeg ødelægger noget ved at fortælle at brødrene vi skal møde i serien er fiktive personer. Brødrene Schau er derimod ikke fiktive personer og deres gravstene er meget virkelige. Hør om dem og se gravstenene på byvandringen 1864 Det kan du allerede på søndag d. 12/10 2014
Østerbrobyvandring.dk vil gerne være en hjælp til dig, der vil vide mere om Danmarkshistorien og Københavns historie. Derfor samler jeg en række gode links, som kan ses på hjemmesiden i menuen til venstre – eller nederst på siden, hvis du er på mobil.
Der er f.eks. et kort, der viser hvordan Danmark har forandret sig voldsomt gennem tiden, som er et generelt emne på byvandringerne, hvor de store krige har medført ændringer af Danmarkskortet.
Der er også links til lokalhistorien – det lokalhistoriske arkiv og Det lille Museum, som findes på Østerbro.
Og så vil jeg lige reklamere for et link til dansk militærhistorisk selskab, Chakoten, som er dejligt nørdet omkring uniformer og militær gennem tiden. Er du til opsætninger, figurer og historiske rollespil, så tjek den side ud og besøg stedet i Rødovre.
På Østerbro byvandrings tur om Københavns bombardement i 1807, besøger vi to kirkegårde på Østerbro, Holmens Kirkegård og Garnisons Kirkegård, hvor personer fra slagene ligger begravet.
Her er en lille historie fra Assistens Kirkegård på Nørrebro, om en engelsk soldats skildringer af krigen, som han skrev ned mens han fandt ly for kuglerne på kirkegården.
På Holmen finder man denne mindesten, formet som en brækket mast. Den står på det sted, hvor Kaptajn Johan Chrisitian von Schrödersee forlod landjorden for sidste gang i levende live. Udenfor Københavns havn lå den mægtige engelske flåde anført af Admiral Hyde Parker og Admiral Horatio Nelson, og byen blev truet med bombardement. Man forsvarede sig tappert og slaget stod på i 4 timer og med ca. 1000 døde på hver side. Måske flere, da de et stort antal aldrig blev fundet. Slaget var meget blodigt. Hør mere på søndag….
Læg lige mærke til, at al den bebyggelse man kan se i baggrunden, er kommet til i nyere tid. Der hvor mindesmærket står, var sidste bastion for havnen. Direkte overfor på den anden side havnen, lå Kastellet, som det stadig gør i dag. Både Holmen og Kastellet er begge aktive militære anlæg i dag.
Lige ved siden af mindesmærket står kanoner og hver dag saluterer man solopgang og solnedgang. Så hvis du bor i nærheden og hører kanonbrag, v. ca. 8 tiden om morgenen eller ved aftentide, så er det Holmens kanoner der skyder. Hør hvad der skete i 1801 og hvor galt det gik i 1807, da englænderne invaderede Danmark og terrorbombede København.
Teksten på mindestenen over Kaptajn Scrödersee, som var en blandt mange kaptajner, der døde i Københavns havn d. 2. april 1801:
“AFKRÆFTED/PAA LANGE SYGELEYE/OPFLAMMET/VED ET BLIK AF/DANMARKS FREDERIK/MED FYRSTENS BIFALDS RAAB/INDVIET/FOER I C SCHRÖDERSEE/FRA DETTE STED/BEKIENDT MED KRIGERS DÖD/DEN SKIONNESTE/FOR EGET FÆDRELAND/IMØDE/DEN 2 APRIL 1802”
