All posts by morten

Ukendt kanonkugle på Østerbro

Kanonkugle i Randersgade

På en byvandring fik jeg et spørgsmål om en kanonkugle, jeg ikke havde set før. I Randersgade lige overfor Lutherkirken (Martin Luther statuen stirrer direkte på den) sidder der en fin kanonkugle i en nyere bygning. Jeg ved ikke noget om dens herkomst – måske du ved noget? Skriv endelig en kommentar!

Kanonkugle i Randersgade 8
Kanonkugle i Randersgade 8

Kanonkuglen er sandsynligvis fra englændernes bombardement af København i sommeren 1807.

England angreb Danmark i 1807 og omringede København med 30.000 soldater. Efter kampe foran voldene begyndte et af napoleonskrigenes mest spektakulære angreb på en hovedstad. Københavns bombardement stod på fra. d. 2. til 5. september.
I alt skød englænderne 6.400 granater, 5.000 kanonkugler og 300 brandraketter mod København under bombardementet.

Området fra Vor Frue Kirke til hvor Nørreport station ligger i dag, blev sønderbombet. Da man genopbyggede området fandt man mange kanonkugler, som man indmurede i de nye huse. Det var for at senere generationer ikke skulle glemme englændernes grove angreb. I indre by er det især i baggårdene man skal finde disse kanonkugler.
Allerede i oktober 1807 bemærkede det liberale blad, Politivennen, at indmurede kanonkugler var ved at blive mode:

“Udgiveren har bemærket at ikke så få husejere i deres mure indsætter de bomber, som havde gennemboret dem. Udgiveren vil langt fra kritisere dette. Der opstår på denne måde et iøjnefaldende historisk minde om dette spektakulære overfald, der ved sin anskuelighed kan virke endog på ufødte slægter. Han dadler lige så lidt den, der sætter en passende indskrift på sådanne indmurede bomber. Men han ville ønske, og råder enhver husejer, at disse indmuringer ikke sker uden at bomben får et modholdsanker i murens modsatte side, så den ikke ved et tilfælde, hvis den i fremtiden løsner sig eller muren bliver brøstfældig, skal falde ned på grund af sin større vægt, og for anden gang gøre skade på uskyldige mennesker.”
Fra politivennen:
Nr. 492, 3. oktober 1807 s. 7923

Vi håber murermestrene har haft styr på det.

Ueksploderet granat i Rosenvænget

På Østerbro dukkede der også kanonkugler op, da man begyndte at bygge huse i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem blev muret ind i husene ud til gaden. På byvandring i området, kan du få dem at se, hvis du ikke selv kan finde dem.
I 1928 i Rosenvængets Allé graved en mand en ueksploderet granat op i sin have. Den er i dag på Tøjhusmuseet. Granater er til forskel fra kanonkugler hule og fyldt med krudt, der eksploderer når de rammer målet.

Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet
Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet

 

 

 

 

 

Brandraketter satte København i band

William Congreve var en opfinder som havde fået lov at komme med den britiske hær til København og afprøve en ny opfindelse, han havde syslet med. På den måde blev der skrevet rakethistorie, da han med nogle få hjælpere afskød ca. 300 raketter mod byen. Det har været diskuteret hvor stor andel raketterne havde i de store ødelæggelser bombardementet havde. Uden tvivl var det de store mortergranater der gjorde den største skade, men for brandvæsnet var det nærmest umuligt at få bugt med brandraketterne, som havde modhager, der satte sig fast i hustagene. Som dagene skred frem blev det sværere at komme gennem de sønderskudte gader og nå frem til brandene. Congreves brandraketter gjorde uden tvivl megen skade og blev set i samtiden som en ægte svinestreg og det rene djævelskab.

Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv
Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk hvis du gerne vil vide mere om dette emne, se hvor kanonkuglerne gemmer sig og høre om Slaget på Reden og Slaget i Classens Have – så book en byvandring om emnet.

Halloween-byvandring lørdag d. 31. oktober kl. 11

Byvandring for børn og voksne på dagen for Halloween – lørdag d. 31. oktober kl. 11.

Natten til den første november er særlig, fordi de levendes og de dødes verdener kommer tættere på hinanden. Hør hvad Halloween er for en højtid og hør hvorfor det er denne nat det spøger. De værste spøgerier foregår som regel steder, hvor voldsomme hændelser har foregået. Se hvor det (måske) spøger mest i området mellem Nyboder og Classens have, inden du skal ud i mørket og tigge slik.

Mødested og tid: Udenfor Nyboder skoleKl. 11
Varighed: ca. 1 time – turen ender i den smukke lille park: Classens Have
Pris: 25 kr. for børn og 50 kr. for voksne

OBS: Til dette arrangement skal man tilmelde sig på tlf.: 24 82 26 29 – enten ring eller skriv en SMS.
Tilmelding skyldes at hvert barn får et kort over turen og en lille slikpose.
Mere OBS: Det er barske sager om død og pinsler (det er ikke et fredeligt område, vi skal igennem historisk set). Derfor skal barnet være i følge med en voksen. (og tro mig – den voksne skal nok også få noget ud af det)

Aldersgrænse: 8 år – og det er vejledende! Hvis man har et barn på 7, der er totalt til historie og gru og man som forældre vurderer det nok skal gå, så afviser jeg ikke i indgangen.
Man skal bare være med på, at det er voldsomme og sande historier. F.eks. er der en historie om en parteret kvinde i Kastellets voldgrav, jeg selv finder foruroligende…

Og hvad så bagefter?: Vi ender i Classens Have tæt ved skolen på Kastelsvej. Langelinieskolen (som er slået sammen med døveskolen på Kastelsvej) er blevet en rettighedsskole og har samarbejde med UNICEF. Derfor er der loppemarked fra kl. 12-15 og overskuddet går til undervisningsarbejde af flygtningebørn nær konfliktzoner. Der vil det være muligt at gøre et godt loppefund og samtidigt støtte en god sag.
Jeg vil støtte med 5 kr. for hver deltager på byvandringen, så selvom man ikke har tid, så støtter man helt automatisk UNICEF arbejdet.

Vel mødt til død, pinsel og atter død……

1864 på Østerbro søndag d. 25. oktober

På Københavns ældste aktive kirkegårde – Holmens og Garnisons kirkegårde – findes der dramatiske spor fra krigen i 1864. Der er massegrave, generaler, menige og politikerne. Alle spillede de en rolle i traumet, der stadig spøger i den danske selvforståelse, da Danmark gik fra et multikulturelt samfund til et monokulturelt lilleput nation med indestængt selvtilfredshed.

Kom med og hør om den krig, der fylder så meget i den danske bevidsthed og mød skæbner fra de turbulente år i danmarkshistorien. Trods det dystre tema er det en smuk tur på et par meget særprægede kirkegårde.

Mød op ved indgan­gen til Gar­nisons kirkegård ved hjør­net af Kris­tia­ni­a­gade og Dag Ham­mer­skjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 11:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Hol­mens kirkegård.

Børnebyvandring lørdag d. 10. oktober

Særarrangement – børnebyvandring I den svenske hærs fodspor.

Mød op ved hjørnet af Sortedams doseringen og Østerbrogade kl. 11 – turen varer ca. 1 time og ender i Østre Anlæg.
Målgruppe: fra 5 år

Turen er en særlig version af byvandringen om det glemte slag i Østre Anlæg – i børnehøjde. Børnene kan storme bastionen (der hvor svenskerne i 1659 i virkeligheden forsøgte at angribe) og får bagefter et storm-certifikat med deres navn på.
Bastionen er for øvrigt et rigtig godt sted at spise madpakker bagefter.
Til turen kan det være en fordel for børnene at se på billederne på denne APP
Der er billeder som kan hjælpe med forståelsen af det historiske (hvordan så soldaterne og området ud dangang i 1659)
Og man må meget gerne tage mobiltelefon og iPad med på turen – de elektroniske dimser kan bruges til noget fornuftigt 😉
(app’en kræver dog netforbindelse).
Jeg medbringer også nogle billeder til forståelsen.
Særlig pris for dette arrangement: Pris: 25 for børn – 50 for voksne.

Video om historisk byvandring på Østerbro

Hør om en af de historiske byvandringer på denne video.

Videoen er optaget og produceret af Stopher Secher

Byvandringen om det glemte slag kan du opleve på søndag d. 31. maj kl. 13 – med start på Trianglen. Læs mere se mødested, pris osv.

Du kan læse mere om byvandring her:
læs mere om byvandringen

Find flere byvandringer på www.københavnbyvandring.dk

Byvandring på Østerbro om 1864

Byvandring søndag d. 17. maj:
1864 på Østerbro.

Øster­bros kirkegårde er fyldt med faldne fra de Slesvigske krige — Treårskri­gen og kri­gen i 1864. Turen byder på masseg­rave og skæb­ner fra kri­gen.
Mød op ved indgan­gen til Gar­nisons kirkegård ved hjør­net af Kris­tia­ni­a­gade og Dag Ham­mer­skjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 12:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Hol­mens kirkegård.

Med til turen hører også en lille hjemmelavet app, der kan bruges på alle platforme, og som giver et overblik over De Slesvigske Krige. Bare tryk her og føj den evt. til din hjemmeskærm.

Kan du ikke vente til søndag, kan jeg anbefale denne video fra Museum Sønderjylland, der giver et overblik over stormen på Dybbøl d. 18. april 1864. På turen møder vi flere hovedpersoner fra denne skæbnesvangre dag.

App med kort og billeder til byvandring om slaget i Classens Have

Husk at der til byvandringen i dag – søndag d. 3. maj –  er en mobil web app, som kan ses på smartphones, iPads og computere. Man kan hente den HER

Eller scan koden herunder:

QR kode til 1807 turen
Scan koden og tilføj den til hjemmeskærmen

URL til app’en: http://milland.org/1807turapp/index.html

Billedet er med i app’en og viser det engelske bombardement i 1807 set fra øster vold – sådan ca. Østre Anlæg i dag.

Læs mere om byvandring i Classens Have anno 1807.

Vartov skanse på Trianglen i 1659

Tusind tak for den store opbakning søndag d. 19. april hvor Østerbro Handelsforening havde arrangeret gratis byvandring på Østerbro.

Turen handlede om det glemte slag ved Østerport d. 11. februar 1659, hvor den svenske kong Karl Gustav d. X angreb København i et stort stormangreb. En af de kilder jeg benyttede var dagbogen fra tiden skrevet af præsten Anders Matthiesen Hjørring med titlen: “Leyers eller Beleyrings Dagverck (1663) – En dag-for-dag skildring af Københavns belejring 1658-60”.

Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. III) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud, men måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.

Resen tegning
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.

Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉

Vartov – gammel og ny

Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var altså opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt.  Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandevejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.

Spor af Vartov Skanse

Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.

sct. pedersborg
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.

 

 

 

 

 

 

 

Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk finde spor af, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.

Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud:
Geddes kort over København 1761

Mobil Web App med flere billeder

Hvis du vil se flere billeder, så tjek denne app ud, som jeg selv har lavet: 1659APP
Jeg har brugt den til formidling for skolebørn. Den kan bruges på alle skærmstørrelser. Smart.

Flere historiske byvandringer

Østerbro Handelsforening vil gentage succesen i Juni – der skal nok komme mere info her på siden og i lokalavisen. Kan du ikke vente eller vil du også gerne opleve slaget ved Østerport anno 1659, så se efter i kalender om der er en dato, der passer dig: Se aktuelle byvandringer.

Håber vi ses (igen).

 

Varm op til byvandring med film om Slaget på Reden

Kan du huske Piet van Deurs? Blandt flere perler af historieformidling lavede han tre udsendelser om Danmarks storhed og fald. Den første om Slaget på Reden, skærtorsdag d. 2. april 1801 og den anden i serien om Slaget i Classens Have og Københavns Bombardement i sommeren 1807.

De kan varmt anbefales til opvarmning for byvandringen om disse slag, hvor du kan få et se hvor datidens Classens Have lå.
Eller udsendelserne kan ses for sig selv som god lærerig underholdning. Det er en fornøjelse at se ham formidle i røg og damp i nutidens Classens Have.

Se den første udsendelse her på DRs Bonanza side:
Danmarks storhed og fald del 1: Slaget på Reden