Kender du det? Man leder efter et emne på biblioteket og tilfældigt finder noget helt andet. Jeg ledte for leden efter noget indenfor emnet pels og skind. Så fandt jeg en sjov lille bog med titlen “En pels på cykel“. Det er en lille erindringshistorie fra Østerbro af Bodil Rømer.
Det er en meget lokal historie om at vokse op som barn i Livjægergade nr. 42. Bogen er skrevet i digtform og er læst på femten minutter. Dejlige og sjove femten minutter. Der er mange finurlige historier – f.eks. om parkbetjenten i Classens Have, som tilsniger sig magt udenfor haven, og derfor må børnene gemme bolden når han kommer. Ellers vil han konfiskere den. Man får også at vide om den blandede befolkningsgruppe, der var i det lille område:
“I Livjægergade boede familier med ikke så mange børn.
I Næstvedgade var der færre rum og flere børn.
Når vi fra Livjægergade gik gennem Næstvedgade fik vi tæv.”
Skønt skrevet – ligetil.
Har man hang til lokalhistorie på Østerbro, hvilket læsere af denne blog synes at have, så er denne lille skønne bog hermed kraftigt anbefalet.
Byvandring søndag d. 29. november kl 11
I samme område er der på søndag byvandring. Emnet er Classens Have. Det er en lidt friere byvandring i forhold til den tur om Slaget i Classens Have, jeg har haft nogle gange. Vi skal nok høre om slaget og se hvor familien Classen havde deres store Justinenborg, som englænderne besatte i 1807. Men vi skal også et lille smut i Danmarks ældste villakvarter og f.eks. se hvor Waffen SS under krigen havde sit danske hovedkvarter og meget meget mere. Glæder mig til at fortælle nogle af alle de ting, som jeg normalt ikke får med.
Vi ses i porten til det nuværende Classens Have (som ikke er det samme som den gamle Classens Have vis skal gå tur i – det var et meget større område, hvor Willemoesgade og Holsteinsgade går igennem i dag) for enden af Classensgade og overfor Fiskedamsgade kl. 11. Turen varer ca. 2 timer og ender tilbage i det nuværende Classens Have.
Prisen er 60 kr. per person – børn under 16 er gratis.
Billedet øverst er af en fransk maler, Noury, der i 1861 malede dette billede af København, inden voldene for alvor blev gravet væk. Classens Have ses nederst i billedet.
På en byvandring fik jeg et spørgsmål om en kanonkugle, jeg ikke havde set før. I Randersgade lige overfor Lutherkirken (Martin Luther statuen stirrer direkte på den) sidder der en fin kanonkugle i en nyere bygning. Jeg ved ikke noget om dens herkomst – måske du ved noget? Skriv endelig en kommentar!
Kanonkugle i Randersgade 8
Kanonkuglen er sandsynligvis fra englændernes bombardement af København i sommeren 1807.
England angreb Danmark i 1807 og omringede København med 30.000 soldater. Efter kampe foran voldene begyndte et af napoleonskrigenes mest spektakulære angreb på en hovedstad. Københavns bombardement stod på fra. d. 2. til 5. september.
I alt skød englænderne 6.400 granater, 5.000 kanonkugler og 300 brandraketter mod København under bombardementet.
Området fra Vor Frue Kirke til hvor Nørreport station ligger i dag, blev sønderbombet. Da man genopbyggede området fandt man mange kanonkugler, som man indmurede i de nye huse. Det var for at senere generationer ikke skulle glemme englændernes grove angreb. I indre by er det især i baggårdene man skal finde disse kanonkugler.
Allerede i oktober 1807 bemærkede det liberale blad, Politivennen, at indmurede kanonkugler var ved at blive mode:
“Udgiveren har bemærket at ikke så få husejere i deres mure indsætter de bomber, som havde gennemboret dem. Udgiveren vil langt fra kritisere dette. Der opstår på denne måde et iøjnefaldende historisk minde om dette spektakulære overfald, der ved sin anskuelighed kan virke endog på ufødte slægter. Han dadler lige så lidt den, der sætter en passende indskrift på sådanne indmurede bomber. Men han ville ønske, og råder enhver husejer, at disse indmuringer ikke sker uden at bomben får et modholdsanker i murens modsatte side, så den ikke ved et tilfælde, hvis den i fremtiden løsner sig eller muren bliver brøstfældig, skal falde ned på grund af sin større vægt, og for anden gang gøre skade på uskyldige mennesker.” Fra politivennen: Nr. 492, 3. oktober 1807 s. 7923
Vi håber murermestrene har haft styr på det.
Ueksploderet granat i Rosenvænget
På Østerbro dukkede der også kanonkugler op, da man begyndte at bygge huse i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem blev muret ind i husene ud til gaden. På byvandring i området, kan du få dem at se, hvis du ikke selv kan finde dem.
I 1928 i Rosenvængets Allé graved en mand en ueksploderet granat op i sin have. Den er i dag på Tøjhusmuseet. Granater er til forskel fra kanonkugler hule og fyldt med krudt, der eksploderer når de rammer målet.
Granat fra Rosenvænget på Tøjhusmuseet
Brandraketter satte København i band
William Congreve var en opfinder som havde fået lov at komme med den britiske hær til København og afprøve en ny opfindelse, han havde syslet med. På den måde blev der skrevet rakethistorie, da han med nogle få hjælpere afskød ca. 300 raketter mod byen. Det har været diskuteret hvor stor andel raketterne havde i de store ødelæggelser bombardementet havde. Uden tvivl var det de store mortergranater der gjorde den største skade, men for brandvæsnet var det nærmest umuligt at få bugt med brandraketterne, som havde modhager, der satte sig fast i hustagene. Som dagene skred frem blev det sværere at komme gennem de sønderskudte gader og nå frem til brandene. Congreves brandraketter gjorde uden tvivl megen skade og blev set i samtiden som en ægte svinestreg og det rene djævelskab.
Samtidig tegning der viser William Congreve som fanden selv
Husk hvis du gerne vil vide mere om dette emne, se hvor kanonkuglerne gemmer sig og høre om Slaget på Reden og Slaget i Classens Have – så book en byvandring om emnet.
Byvandring for børn og voksne på dagen for Halloween – lørdag d. 31. oktober kl. 11.
Natten til den første november er særlig, fordi de levendes og de dødes verdener kommer tættere på hinanden. Hør hvad Halloween er for en højtid og hør hvorfor det er denne nat det spøger. De værste spøgerier foregår som regel steder, hvor voldsomme hændelser har foregået. Se hvor det (måske) spøger mest i området mellem Nyboder og Classens have, inden du skal ud i mørket og tigge slik.
Mødested og tid: Udenfor Nyboder skole. Kl. 11 Varighed: ca. 1 time – turen ender i den smukke lille park: Classens Have Pris: 25 kr. for børn og 50 kr. for voksne
OBS: Til dette arrangement skal man tilmelde sig på tlf.: 24 82 26 29 – enten ring eller skriv en SMS.
Tilmelding skyldes at hvert barn får et kort over turen og en lille slikpose. Mere OBS: Det er barske sager om død og pinsler (det er ikke et fredeligt område, vi skal igennem historisk set). Derfor skal barnet være i følge med en voksen. (og tro mig – den voksne skal nok også få noget ud af det)
Aldersgrænse: 8 år – og det er vejledende! Hvis man har et barn på 7, der er totalt til historie og gru og man som forældre vurderer det nok skal gå, så afviser jeg ikke i indgangen.
Man skal bare være med på, at det er voldsomme og sande historier. F.eks. er der en historie om en parteret kvinde i Kastellets voldgrav, jeg selv finder foruroligende…
Og hvad så bagefter?: Vi ender i Classens Have tæt ved skolen på Kastelsvej. Langelinieskolen (som er slået sammen med døveskolen på Kastelsvej) er blevet en rettighedsskole og har samarbejde med UNICEF. Derfor er der loppemarked fra kl. 12-15 og overskuddet går til undervisningsarbejde af flygtningebørn nær konfliktzoner. Der vil det være muligt at gøre et godt loppefund og samtidigt støtte en god sag.
Jeg vil støtte med 5 kr. for hver deltager på byvandringen, så selvom man ikke har tid, så støtter man helt automatisk UNICEF arbejdet.
På Københavns ældste aktive kirkegårde – Holmens og Garnisons kirkegårde – findes der dramatiske spor fra krigen i 1864. Der er massegrave, generaler, menige og politikerne. Alle spillede de en rolle i traumet, der stadig spøger i den danske selvforståelse, da Danmark gik fra et multikulturelt samfund til et monokulturelt lilleput nation med indestængt selvtilfredshed.
Kom med og hør om den krig, der fylder så meget i den danske bevidsthed og mød skæbner fra de turbulente år i danmarkshistorien. Trods det dystre tema er det en smuk tur på et par meget særprægede kirkegårde.
Mød op ved indgangen til Garnisons kirkegård ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 11:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Holmens kirkegård.
Turen er en særlig version af byvandringen om det glemte slag i Østre Anlæg – i børnehøjde. Børnene kan storme bastionen (der hvor svenskerne i 1659 i virkeligheden forsøgte at angribe) og får bagefter et storm-certifikat med deres navn på.
Bastionen er for øvrigt et rigtig godt sted at spise madpakker bagefter.
Til turen kan det være en fordel for børnene at se på billederne på denne APP
Der er billeder som kan hjælpe med forståelsen af det historiske (hvordan så soldaterne og området ud dangang i 1659)
Og man må meget gerne tage mobiltelefon og iPad med på turen – de elektroniske dimser kan bruges til noget fornuftigt 😉
(app’en kræver dog netforbindelse).
Jeg medbringer også nogle billeder til forståelsen. Særlig pris for dette arrangement: Pris: 25 for børn – 50 for voksne.
Østerbros kirkegårde er fyldt med faldne fra de Slesvigske krige — Treårskrigen og krigen i 1864. Turen byder på massegrave og skæbner fra krigen.
Mød op ved indgangen til Garnisons kirkegård ved hjørnet af Kristianiagade og Dag Hammerskjölds Allé (ved siden af Ny Kredit) kl. 12:00 — turen varer ca. 2 timer og ender på Holmens kirkegård.
Kan du ikke vente til søndag, kan jeg anbefale denne video fra Museum Sønderjylland, der giver et overblik over stormen på Dybbøl d. 18. april 1864. På turen møder vi flere hovedpersoner fra denne skæbnesvangre dag.
Anders Matthiesen Hjørring var præst og ansvarlig for hospitalet Vartov, som lå inde i et fæstningsværk, hvor Trianglen i dag ligger. Hans bog blev til på kongens (Fredrik d. III) befaling, men blev aldrig udgivet. Måske fordi Anders var lidt for kritisk overfor kongen i bogen. Blandt andet brokker han sig over manglende kompensation for de mennesker, der mistede hjem og inventar, da den danske hær anvendte “brændt jord taktik”, da svenskerne kom i august 1658.
Bl. a. i området mellem søerne og Østre anlæg blev der brændt mange huse af og beboerne fik ikke megen tid til at tage ejendele ud, men måtte se deres hjem gå op i flammer, da de danske soldater beordrede dem væk og ind til byen gennem Østerport, som lå hvor Østerport station ligger i dag.
Vartov skanse nederst til venstre – der hvor Trianglen er i dag.
Bogen har ligget på Det Kongelige Bibliotek lige siden og har overlevet brande og bombardementer. Forskere har brugt den, men de fleste har ikke kendt til dens eksistens. I 2012 udgav Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie bogen og den er altså et kig værd, hvis man er interesseret i Karl Gustav krigene og Københavns historie.
Som jeg citerede lidt på byvandringen, så er der mange saftige detaljer fra krigen, men det er skrevet på datidens dansk, som er en blanding af svensk, dansk og tysk. Danmark var jo et multikulturelt samfund indtil 1864 😉
Vartov – gammel og ny
Fæstningen blev kaldt for Vartov Skanse eller Ny Vartov Skanse og var altså opkaldt efter hospitalet Vartov. Det virker underligt at placere et hospital i et militært anlæg, men det har givet mening dengang – også i andre lande har det været almindeligt på dette tidspunkt. Vartov hospitalet tager sin begyndelse inde ved Helligåndshuset, hvor staten tager over ansvaret for de syge og fattige efter reformationen i 1530’erne. Vartov hospitalet flyttede ud til Strandevejen i det nuværende Hellerup. I dag er der en vej opkaldt efter det – Gammel Vartov Vej. Det var dog for langt væk fra byen og da skansen var bygget færdigt i 1630, flyttede hospitalet ind og skansen fik navnet Ny Vartov Skanse.
Skansen kom til at være spydspids for det svenske angreb i 1659 og efter krigen nedlagde man skansen. Hospitalet flyttede ind til Farvergade, hvor navnet fortsat bruges omend hospitalet for længst er ophørt med at eksistere.
Spor af Vartov Skanse
Der er ingen spor i dag fra skansen. I Torben Theisen: “Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.” kan man se dette foto fra kroen Sct. Pedersborg, som lå på hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade – der hvor der er en Seven-Eleven kiosk i dag. Fotoet er fra 1892 og i baggrunden kan man se en jordvold. Det skulle være en rest af volden fra skansen. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre mig klog på, men den lille bunke jord er i hvert fald også væk i dag.
Foto fra 1892. Baggården ved Sct. Pedersborg, hjørnet af Trianglen og Nordre Frihavnsgade.
Fra skansen og ned til vandet, som begyndte ved Strandboulevarden, gik en jordvold. Det var en del af skanseanlægget og havde de karakteristiske skrå anlæg, som skanser har så soldater kan skyde på kryds og tværs, mens de er beskyttede. Dette anlæg kan man faktisk finde spor af, når man går ned af Holsteinsgade. Med tiden voksede træer langs anlægget og da man anlagde veje senere, var det naturligt at følge naturens skel. Der er dog intet naturligt over skellet. Det er menneskeligt værk.
Prøv f.eks at se på dette kort fra 1761 – altså ca. 100 år efter nedlæggelsen af skansen. Kortet er et af de bedste gamle kort over København og Københavns Stadsarkiv har lavet en hel side med det – tjek det ud: Geddes kort over København 1761
Mobil Web App med flere billeder
Hvis du vil se flere billeder, så tjek denne app ud, som jeg selv har lavet: 1659APP Jeg har brugt den til formidling for skolebørn. Den kan bruges på alle skærmstørrelser. Smart.
Flere historiske byvandringer
Østerbro Handelsforening vil gentage succesen i Juni – der skal nok komme mere info her på siden og i lokalavisen. Kan du ikke vente eller vil du også gerne opleve slaget ved Østerport anno 1659, så se efter i kalender om der er en dato, der passer dig: Se aktuelle byvandringer.
